Kort svar: Private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte er som hovedregel omfattet af kravet om intern whistleblowerordning; særlige sektorer kan have andre regler. Ordningen skal kunne modtage og følge op på indberetninger inden for lovens anvendelsesområde og beskytte fortroligheden.
Det skal du konkret have styr på
- Private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte er som hovedregel omfattet af kravet om intern whistleblowerordning; særlige sektorer kan have andre regler.
- Ordningen skal kunne modtage og følge op på indberetninger inden for lovens anvendelsesområde og beskytte fortroligheden.
- Udpeg en upartisk funktion eller ekstern leverandør med klare kompetencer og adgang til nødvendig information.
- Beskriv skriftligt hvordan der indberettes, hvad der kan indberettes, og hvordan den indberettende person får feedback inden for de gældende frister.
- Behandl personoplysninger og adgang til sager stramt; en whistleblowerkanal er ikke en almindelig klagepostkasse.
En praktisk rækkefølge
- Afklar grundlaget: Private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte er som hovedregel omfattet af kravet om intern whistleblowerordning; særlige sektorer kan have andre regler.
- Kontrollér forudsætningen: Ordningen skal kunne modtage og følge op på indberetninger inden for lovens anvendelsesområde og beskytte fortroligheden.
- Træf den konkrete beslutning: Udpeg en upartisk funktion eller ekstern leverandør med klare kompetencer og adgang til nødvendig information.
- Dokumentér og følg op: Beskriv skriftligt hvordan der indberettes, hvad der kan indberettes, og hvordan den indberettende person får feedback inden for de gældende frister.
Et konkret eksempel på beslutningsprocessen
Eksempel: En mindre virksomhed står over for en beslutning om whistleblowerordning. Den starter med det første kontrolpunkt i guiden og går derefter videre til de næste forudsætninger én for én. Beslutningen gemmes sammen med kilden og de tal eller dokumenter, der blev brugt. Eksemplet er en arbejdsgang – ikke en påstand om, at samme løsning passer til alle virksomheder.
Typiske faldgruber
- At behandle whistleblowerordning som en standardløsning uden at koble den til virksomhedens konkrete forhold.
- At springe dokumentationen over og først forsøge at genskabe beslutningsgrundlaget, når der opstår et problem.
- At bruge gamle satser, vilkår eller regler på et område, hvor primærkilden kan have ændret sig.
Tjekliste før du går videre
- ☐ Private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte er som hovedregel omfattet af kravet om intern whistleblowerordning; særlige sektorer kan have andre regler.
- ☐ Ordningen skal kunne modtage og følge op på indberetninger inden for lovens anvendelsesområde og beskytte fortroligheden.
- ☐ Udpeg en upartisk funktion eller ekstern leverandør med klare kompetencer og adgang til nødvendig information.
- ☐ Beskriv skriftligt hvordan der indberettes, hvad der kan indberettes, og hvordan den indberettende person får feedback inden for de gældende frister.
- ☐ Behandl personoplysninger og adgang til sager stramt; en whistleblowerkanal er ikke en almindelig klagepostkasse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det vigtigste at forstå om whistleblowerordning?
Whistleblowerordning giver mening, når det løser et konkret problem eller skaber en tydelig økonomisk, praktisk eller risikomæssig gevinst. Start med behovet, ikke med værktøjet eller modellen.
Hvornår bør whistleblowerordning gennemgås igen?
Gennemgå whistleblowerordning igen, når de forudsætninger artiklen bygger på ændrer sig – fx aktivitet, systemer, aftaler eller relevante regler. Tidsfølsomme oplysninger bør kontrolleres i den angivne primærkilde før en væsentlig beslutning.
Læs videre om samme emne
Her er de nærmeste guider, hvis du vil gå et niveau videre i samme emne.
- Arbejdsmiljøorganisation (AMO): Hvornår skal virksomheden have en?
- E-faktura: Hvad er det, og hvornår skal virksomheden bruge det?
- Tilgængelighedskrav til websites og webshops: Hvem er omfattet?
Kilder og videre læsning
Senest redaktionelt gennemgået og kildekontrolleret 7. september 2026. Artiklen er generel information og er ikke juridisk rådgivning. Regler og praksis kan afhænge af de konkrete forhold; kontrollér altid de aktuelle primærkilder.