En brugbar kundepersona er en kort beskrivelse af én type kunde: hvad kunden vil opnå, hvad der får behovet til at opstå, hvad der holder kunden tilbage, og hvordan kunden leder efter en løsning. Brug tjeklisten nedenfor, når du laver eller retter en persona. Den hjælper dig med at skille det, du ved, fra det, du gætter på.

Er du i tvivl om, om du overhovedet skal bruge tid på en persona nu, så læs først Hvornår giver kundepersona mening – og hvornår gør det ikke?
1. Afgræns, hvem personaen handler om
- ☐ Personaen beskriver én kundetype, ikke hele målgruppen.
- ☐ Du kan pege på mindst nogle få rigtige kunder eller emner, der ligner den.
- ☐ Du har skrevet, hvilken beslutning personaen skal hjælpe med: produkt, budskab, pris eller kanal.
2. Udfyld kun de felter, der kan ændre en beslutning
- ☐ Mål: Hvad prøver kunden at få løst eller opnå?
- ☐ Udløser: Hvad sker der, når behovet pludselig bliver vigtigt?
- ☐ Barrierer: Hvad får kunden til at vente, vælge noget andet eller lade være?
- ☐ Søgning og køb: Hvor leder kunden efter løsninger, og hvem er med til at beslutte?
- ☐ Ord: Hvilke ord bruger kunden selv om problemet?
Alder, køn og bopæl er kun relevante, hvis de faktisk ændrer, hvad du sælger, hvordan du siger det, eller hvor du siger det.
3. Skil viden fra antagelser
- ☐ Hvert vigtigt punkt er markeret som enten observeret (fx samtaler, mails, salgshistorik) eller antagelse.
- ☐ Du har spurgt til, hvad kunder faktisk har gjort, ikke kun om de “kan lide idéen”.
- ☐ Antagelserne står på en liste over det, du skal teste næste gang.
Nielsen Norman Group skelner mellem personas, der bygger på teamets eksisterende antagelser, og personas, der bygger på kvalitativ eller statistisk research. En persona baseret på antagelser kan være et udgangspunkt, men bør ikke behandles som dokumenteret viden.
4. Pas på persondata
- ☐ Personaen er et sammendrag af mønstre, ikke en profil af en bestemt, genkendelig kunde.
- ☐ Noter fra interviews og kundedata opbevares og bruges efter reglerne for persondata.
Bruger du oplysninger om enkeltpersoner til markedsføring eller profilering, så læs Datatilsynets vejledning om markedsføring og profilering.
5. Brug og opdater personaen
- ☐ Personaen fylder højst én side.
- ☐ Du har brugt den til mindst én konkret beslutning, fx en overskrift på forsiden eller valget af kanal.
- ☐ Der står en dato på, og du har besluttet, hvornår den skal gennemgås igen.
Fiktivt eksempel
Eksemplet er opdigtet til illustration og bygger ikke på rigtige kunder.
“Travle Tina” – ejer af en lille frisørsalon. Mål: færre udeblivelser fra bookede tider. Udløser: to tomme stole i samme uge (observeret i tre samtaler). Barriere: frygter, at et nyt bookingsystem tager for lang tid at lære (antagelse – skal testes). Søger løsninger: spørger andre frisører og læser anmeldelser (observeret i to samtaler). Beslutning, personaen bruges til: forsidens budskab skal handle om tid sparet, ikke om funktioner.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en målgruppe og en kundepersona?
Målgruppen er den brede gruppe, du vil sælge til. En kundepersona gør én type kunde i målgruppen konkret, så du kan vælge budskab og kanal mere præcist.
Hvor mange personas skal en lille virksomhed have?
Start med én eller to for de kunder, der betyder mest for din omsætning. Flere personas giver kun mening, hvis de fører til forskellige beslutninger.
Skal en B2B-persona laves anderledes?
Ja. Ved salg til virksomheder er der ofte flere personer med i beslutningen, fx en bruger, en beslutningstager og en, der godkender budgettet. Notér, hvem der gør hvad.
Læs også
- Kundepersona for begyndere: det vigtigste at vide
- Sådan gør du kundepersona i praksis
- 5 fejl mange laver med kundepersona
Kilder
- Nielsen Norman Group: 3 Persona Types: Lightweight, Qualitative, and Statistical (Page Laubheimer, 2020)
- Datatilsynet: Markedsføring og profilering
- Virksomhedsguiden: Forretningsplanen – din køreplan for virksomheden
Tjeklisten er redaktionelle råd. Kilderne er gennemgået 6. oktober 2026.