Nye regler for producentansvar for emballage betyder, at tusindvis af danske virksomheder skal betale for den emballage, de sender ud på markedet. Lovgivningen rammer bredt. Den gælder for webshops, importører og produktionsvirksomheder. Hvis din virksomhed pakker varer ind eller importerer produkter, er du højst sandsynligt omfattet af de nye krav.
Kort svar: Hvornår er en virksomhed omfattet af producentansvar for emballage?
En virksomhed er omfattet af producentansvaret, når den for første gang tilgængeliggør emballage på det danske marked. Dette gælder uanset om du fremstiller varer under eget brand, importerer færdigpakkede produkter fra udlandet eller fylder papkasser med varer til dine webshopkunder. Reglerne dækker både salgsemballage, multipakker og transportemballage.
Ansvaret betyder i praksis, at du skal registrere virksomheden hos Dansk Producentansvar (DPA) og betale for den affaldsbehandling, din emballage skaber. Mange mindre virksomheder tror fejlagtigt, at de er fritaget, men lovgivningen gælder fra første gram emballage.
Er min virksomhed omfattet?
Brug disse syv spørgsmål til at vurdere din status. Hvis du kan svare ja til blot et af dem, er du med stor sandsynlighed omfattet af reglerne.
- Fremstiller og sælger du varer i emballage under dit eget navn eller varemærke?
- Får du produceret varer hos en underleverandør, som sælges under dit brand?
- Importerer du færdigpakkede varer fra udlandet til salg i Danmark?
- Driver du en webshop og pakker varer i forsendelsesemballage?
- Er du en udenlandsk virksomhed, der sælger direkte til danske forbrugere via fjernsalg?
- Fremstiller du serviceemballage som for eksempel kaffebægre eller pizzabakker?
- Importerer du tom emballage, som du sælger videre til andre virksomheder?
Hvem er omfattet af producentbegrebet i 2026?
Definitionen af en producent ændrer sig markant den 12. august 2026, når EU’s Emballageforordning træder i kraft. Indtil denne dato følger Danmark de nuværende nationale regler i Emballagebekendtgørelsen.
| Periode | Hvem har det juridiske producentansvar? |
|---|---|
| Før 12. august 2026 (Emballagebekendtgørelsen) | Ansvaret ligger hos den virksomhed, der sætter varen på markedet under eget brand. |
| Efter 12. august 2026 (Emballageforordningen) | Ansvaret placeres hos den virksomhed, der fysisk fylder emballagen (for eksempel underleverandøren), medmindre andet aftales juridisk. |
Udenlandske webshops skal desuden udpege en autoriseret repræsentant i Danmark for at håndtere deres forpligtelser. Hvis du har brug for hjælp til at udforme juridiske kontrakter med dine leverandører inden regelændringen, kan du søge rådgivning via vores launchpanel for advokater.
Hvilken emballage tæller med i regnskabet?
Alt materiale, der bruges til at omslutte, beskytte, håndtere, levere eller præsentere varer, tæller som emballage. Det gælder fra råvarer til færdigvarer og dækker alle led i forsyningskæden.
Miljøstyrelsen opdeler materialerne i tre primære kategorier. Salgsemballage er den indpakning, forbrugeren tager med hjem, for eksempel en shampooflaske. Multipakker samler flere enheder, som en ramme sodavand. Transportemballage beskytter varerne under fragt, herunder paller, strækfilm og bølgepap.
Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen om miljøvurdering og emballageflows for e-handlen i Danmark er det en udfordring at opgøre mængden af forsendelsesemballage præcist. Du skal dog tælle alt med, herunder pakkefyld, tape og bobleplast.
Registrering hos Dansk Producentansvar
Alle omfattede virksomheder skal registrere sig i det nationale register hos Dansk Producentansvar (DPA). Registreringen er lovpligtig og danner grundlag for myndighedernes kontrol.
Processen foregår digitalt via DPA’s hjemmeside, hvor du logger ind med MitID Erhverv. Du skal oplyse virksomhedens CVR-nummer, kontaktinformationer og hvilke typer emballage, du bringer på markedet. Du skal også angive, hvilken kollektiv ordning du har indgået aftale med for håndtering af engangsemballage. Hvis du har brug for hjælp til det administrative tastearbejde, kan du finde en bogholder via Radius Regnskab.
Indberetning og den vigtige bagatelgrænse
Hvert år inden den 1. juni skal du indberette dine forventede og realiserede emballagemængder til DPA. Fra 2026 skal du også indberette mængder, du tager retur.
Lovgivningen opererer med en bagatelgrænse på 8.000 kg (8 tons) emballage årligt. Hvis din virksomhed tilgængeliggør mindre end 8 tons, slipper du for at betale de dyre miljøgraduerede bidrag, og dine administrative krav er lempeligere. Du skal dog stadig registrere dig og betale et årligt grundgebyr.
Sådan beregner du præcist, om du er over eller under bagatelgrænsen i praksis:
- Find vægten på en enkelt enhed af din emballage (for eksempel vejer en standard papkasse 150 gram).
- Gang vægten med det forventede årlige styktal.
- Læg vægten af pakkefyld, tape og etiketter til det samlede regnskab.
- Medregn transportemballage som paller og strækfilm, der bruges til at fragte varerne fra dit lager.
- Læg alle fraktioner sammen for at finde den totale årlige mængde i kilo.
Omkostninger, gebyrer og kollektive ordninger
Producentansvaret medfører nye udgifter for din virksomhed. Du skal betale et engangsgebyr for selve registreringen hos DPA. Dertil kommer et årligt administrationsgebyr til Miljøstyrelsen.
Derudover er det obligatorisk at melde sig ind i en kollektiv ordning, som for eksempel VANA. Den kollektive ordning overtager det praktiske ansvar for affaldshåndteringen af din engangsemballage. Virksomheder under bagatelgrænsen kan forvente at betale et fast årligt grundgebyr til ordningen. Virksomheder over grænsen afregnes per kilo baseret på specifikke materialefraktioner.
For virksomheder over bagatelgrænsen indføres miljøgraduerede bidrag. Det betyder, at emballage, der er let at genanvende, udløser et lavere gebyr end komplekse materialer. En rapport om udvidet nabotjek af producentansvar viser, at denne incitamentsstruktur er central for at fremme grønnere design.
Tre eksempler på producentansvar for emballage
Reglerne rammer forskellige forretningsmodeller på forskellig vis. Her er tre typiske eksempler fra det danske erhvervsliv.
En dansk webshop køber varer fra et dansk engroslager og sender dem til kunder i papkasser. Webshoppen har ikke ansvaret for varernes originale indpakning, da grossisten allerede har betalt for denne. Webshoppen har dog det fulde producentansvar for den forsendelsesemballage (papkasser, tape, fyld), de selv tilføjer.
En mindre dansk grillbar importerer burgerbakker direkte fra en tysk leverandør. Fordi grillbaren er den første, der bringer denne emballage på det danske marked, er de fuldt ud omfattet af producentansvaret, selvom de er en mikrovirksomhed.
En virksomhed får produceret en ny type sodavand hos et lokalt bryggeri, men sætter sit eget navn på etiketten. Frem til august 2026 er det virksomheden med brandet, der har ansvaret. Efter august 2026 overgår ansvaret som udgangspunkt til bryggeriet, der fylder flaskerne.
Mulighed for egen tilbagetagningsordning
Virksomheder har mulighed for at etablere deres egen tilbagetagningsordning i stedet for udelukkende at benytte en kollektiv ordning. Dette kræver dog, at du selv indsamler og genanvender den emballage, du har sat på markedet.
Du kan maksimalt tage en mængde retur, der svarer til det, du selv har markedsført i det pågældende kalenderår. Myndighederne stiller strenge krav til dokumentation af høje reelle genanvendelsesprocenter. For de fleste små og mellemstore virksomheder er den administrative byrde ved en egen ordning for stor, hvorfor den kollektive model oftest vælges. Hvis du overvejer at bygge et system til returlogistik, kan du finde relevante partnere via vores oversigt over erhvervsnetværk.
Typiske fejl virksomheder begår
Mange iværksættere misforstår lovgivningens rækkevidde. Den mest udbredte fejl er at tro, at små virksomheder er helt undtaget. Bagatelgrænsen på 8 tons fritager dig ikke for registrering, kun for de tungeste administrative byrder.
En anden klassisk fejl opstår ved import. Hvis du køber varer hjem fra udlandet til din webshop, overtager du producentansvaret for al emballagen omkring varen i det øjeblik, den krydser den danske grænse.
Endelig glemmer mange at indregne transportemballage. Paller og strækfilm, der bruges til at fragte varer fra dit lager til en forhandler, tæller med i dit samlede regnskab.
Tjekliste til overholdelse af lovgivningen
Brug denne liste til at sikre, at din virksomhed er klar til kravene i 2026.
- Kortlæg alle emballagetyper, din virksomhed bruger eller importerer.
- Beregn din årlige mængde i kilo for at se, om du er over eller under 8.000 kg.
- Tilmeld virksomheden hos Dansk Producentansvar (DPA).
- Indgå en kontrakt med en godkendt kollektiv ordning.
- Gennemgå dine leverandøraftaler for at afklare ansvarsfordelingen før august 2026.
- Optimer dit emballagedesign for at reducere fremtidige miljøgraduerede bidrag.
FAQ om producentansvar for emballage
Kan jeg overdrage mit producentansvar til en anden virksomhed?
Nej, det juridiske producentansvar kan ikke overdrages. Du kan dog lave civilretlige aftaler med dine leverandører om, hvem der afholder de økonomiske omkostninger.
Hvad sker der, hvis jeg ikke registrerer min virksomhed?
Manglende registrering er en overtrædelse af lovgivningen. Miljøstyrelsen fører tilsyn, og overtrædelser kan medføre politianmeldelse og bødestraf.
Skal jeg betale for emballage, der eksporteres ud af Danmark?
Nej. Producentansvaret gælder kun for emballage, der tilgængeliggøres på det danske marked. Eksporterer du varer, skal du i stedet undersøge reglerne for producentansvar i modtagerlandet.
Arbejdet med producentansvar for emballage kræver præcision. Start med at kortlægge dine mængder i dag, så du kender din placering i forhold til bagatelgrænsen på 8 tons. Jo hurtigere du får registreret virksomheden og tilsluttet dig en kollektiv ordning, jo bedre er du beskyttet mod uventede bøder. Du kan finde specialiseret rådgivning til at håndtere de nye krav ved at oprette en profil eller søge hjælp direkte på din virksomhedsprofil.