Kort svar: Fra 1. januar 2026 omfatter kravet om digital bogføring også virksomheder, der ikke aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven – fx mange enkeltmandsvirksomheder – hvis deres faktiske nettoomsætning har været over 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår. Selskaber og andre årsrapportpligtige virksomheder er allerede omfattet efter den tidligere indfasning.
300.000 kr.-grænsen handler om nettoomsætning
Det er vigtigt at bruge det rigtige begreb. Reglen vurderes efter virksomhedens nettoomsætning, ikke efter overskud, privat hævning eller et budgettal.
For de fleste eksisterende personligt ejede virksomheder, der vurderes pr. 1. januar 2026, ser man på de to umiddelbart foregående indkomstår – typisk 2024 og 2025. Hvis nettoomsætningen oversteg 300.000 kr. i begge år, er virksomheden omfattet fra 1. januar 2026.
Eksempel 1: omfattet fra 2026
- Nettoomsætning 2024: 420.000 kr.
- Nettoomsætning 2025: 510.000 kr.
Begge år er over 300.000 kr. Virksomheden bliver derfor omfattet af kravet om digital bogføring fra 1. januar 2026, hvis den ellers hører til gruppen af ikke-årsrapportpligtige virksomheder.
Eksempel 2: ikke omfattet på grund af ét lavt år
- Nettoomsætning 2024: 280.000 kr.
- Nettoomsætning 2025: 600.000 kr.
Kun ét af de to år overstiger grænsen. Toårsreglen er derfor ikke opfyldt ved indgangen til 2026.
Nye virksomheder får ikke kravet fra dag ét
Erhvervsstyrelsen præciserer, at en virksomhed, der stiftes efter 1. januar 2026, ikke bliver omfattet allerede ved opstart, blot fordi budgettet forventer høj omsætning. Vurderingen sker på faktisk nettoomsætning.
Har virksomheden endnu ikke afsluttet to indkomstår, kan kravet tidligst træde i kraft fra starten af virksomhedens tredje indkomstår.
Hvad betyder “digital bogføring”?
Det er ikke nok at have fakturaer som PDF og et regneark med summer. De virksomheder, der er omfattet, skal registrere transaktioner og opbevare de relevante bogføringsregistreringer og bilag i et digitalt bogføringssystem, der opfylder lovens krav.
Systemet skal blandt andet understøtte løbende registrering, sikker opbevaring, it-sikkerhed og automatisering af visse administrative processer.
Registreret eller ikke-registreret bogføringssystem
Et registreret bogføringssystem er et system, der står i Erhvervsstyrelsens fortegnelse, og hvor udbyderen har ansvaret for, at systemet opfylder de relevante systemkrav.
Bruger virksomheden et ikke-registreret system, fx en specialudviklet løsning, ligger et større ansvar hos virksomheden selv. Erhvervsstyrelsen stiller blandt andet krav til registreringsoplysninger, sporbarhed, ændringer, sikkerhedskopiering og bilagsopbevaring.
Kombinationer af systemer kan være en fælde
Erhvervsstyrelsen beskriver, at hvis virksomheden registrerer transaktioner i ét system, men opbevarer købs- og salgsfakturaer i et andet, kan den samlede løsning blive betragtet som et ikke-registreret bogføringssystem. Du kan derfor ikke automatisk antage, at “vi bruger et godkendt program” løser alt, hvis den faktiske arbejdsgang ligger spredt over flere systemer.
Hvad bør du gøre nu?
- Find nettoomsætningen for de to relevante indkomstår.
- Afgør om virksomheden allerede er årsrapportpligtig eller falder i den nye 2026-gruppe.
- Kontrollér om dit nuværende bogføringssystem er registreret.
- Kortlæg hvor bilag reelt opbevares.
- Test om processen har et tydeligt kontrolspor.
- Flyt bogføringen, før en deadline – ikke efter.
Digital bogføring ændrer ikke de grundlæggende bogføringskrav
Du skal stadig have korrekte bilag, registrere uden ugrundet ophold, kunne afstemme og dokumentere posteringerne. Digitaliseringen er ikke en erstatning for bogføringsdisciplin; den sætter rammerne for systemet og opbevaringen.
Se også Bogføring for begyndere.
Hvilke oplysninger skal systemet kunne håndtere?
For ikke-registrerede digitale bogføringssystemer beskriver Erhvervsstyrelsen blandt andet felter for transaktionsdato, beløb, bilagsnummer og transaktionstekst. Ved registrering i en anden valuta skal systemet også kunne håndtere kurs eller omregningsfaktor.
Systemet skal samtidig understøtte sporbarhed: registreringsdato, et fortløbende transaktions-id og information om, hvem der har bogført. Ændringer skal kunne spores, og brugere må ikke kunne ændre, tilbagedatere eller slette bogførte transaktioner på en måde, der fjerner historikken.
Lav et systemtjek før du migrerer
- Kan systemet opbevare de relevante bilag digitalt i den krævede periode?
- Er der automatisk sikkerhedskopiering?
- Er brugeradgang og roller styret forsvarligt?
- Kan du eksportere data og dokumentation, hvis du skifter system?
- Understøtter løsningen e-faktura og andre automatiserede processer, hvor det kræves?
- Er dine bilag faktisk gemt i den løsning, du regner med er compliant?
Det sidste punkt er centralt. Et godt softwarevalg hjælper kun, hvis den faktiske arbejdsgang følger systemet.
Ofte stillede spørgsmål
Er grænsen 300.000 kr. i overskud?
Nej. Erhvervsstyrelsens regel bruger nettoomsætning.
Gælder reglen, hvis virksomheden først starter i 2026?
Ikke fra første dag alene på baggrund af budgetteret omsætning. En ny virksomhed skal først have faktisk omsætning i de relevante indkomstår, og kravet kan tidligst gælde fra starten af tredje indkomstår.
Er Excel et digitalt bogføringssystem?
Et almindeligt regneark opfylder ikke automatisk lovens systemkrav. Hvis virksomheden er omfattet, skal den samlede løsning vurderes efter kravene til digitale bogføringssystemer.
Gå videre med emnet
Brug de specialiserede guides nedenfor, når du vil arbejde videre med en bestemt vinkel i praksis.
Kilder og videre læsning
- Erhvervsstyrelsen: Vejledning om bogføringsloven
- Erhvervsstyrelsen: Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer
Senest faktatjekket 7. september 2026. Reglerne afhænger af virksomhedens konkrete forhold. Artiklen er generel information og erstatter ikke konkret juridisk eller regnskabsmæssig rådgivning.