Likviditetsbudget: Derfor kan en virksomhed med overskud stadig løbe tør for penge

Kort svar: Et likviditetsbudget viser, om virksomheden har penge nok på de tidspunkter, hvor regningerne skal betales. Det er derfor muligt at have et fint forventet årsoverskud og samtidig løbe tør for kontanter undervejs. Forskellen skyldes timing: salg og omkostninger rammer resultatet på ét tidspunkt, mens ind- og udbetalinger kan ske på et andet.

Overskud er ikke det samme som penge på bankkontoen

Forestil dig, at du leverer en stor opgave i marts og fakturerer 200.000 kr. med 30 dages betalingsfrist. Salget hører økonomisk til i marts, men pengene står måske først på kontoen i april. Hvis du samtidig skal betale løn, moms, underleverandører og husleje i marts, kan du få problemer, selvom opgaven er rentabel.

Likviditet betyder i praksis virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser, når de forfalder.

Hvad skal likviditetsbudgettet indeholde?

Virksomhedsguiden fremhæver blandt andet indbetalinger og udbetalinger fra driften, investeringer, finansielle omkostninger, skat og udbetalinger til ejere.

For hver måned bør du mindst kende:

• Likvid beholdning ved månedens start
• Forventede kundeindbetalinger
• Andre indbetalinger, fx lån eller kapital
• Leverandørbetalinger
• Løn og øvrige driftsudbetalinger
• Moms, skat og afgifter
• Investeringer og afdrag
• Likvid beholdning ved månedens slutning

Regneeksempel: overskud, men negativ likviditet

Virksomheden har tjent penge på opgaven, men skal finansiere perioden frem til kundens betaling.

Byg likviditetsbudgettet oven på driftsbudgettet

Start med dit driftsbudget. Derefter flytter du beløbene til de måneder, hvor pengene faktisk forventes at gå ind og ud.

Det betyder fx, at et salg med 30 dages kredit forskydes, mens en kontant softwarebetaling rammer med det samme. En investering kan give en stor udbetaling nu, selvom omkostningen i regnskabet fordeles som afskrivninger over flere år.

De største likviditetsfælder

Lange betalingsfrister

Jo længere kunderne får til at betale, desto mere af driften skal du selv finansiere. Det gælder især, hvis dine leverandører kræver kortere betalingsfrist end dine kunder.

Varelager

Penge på lagerhylden kan ikke betale regninger. Hurtig vækst kan derfor forværre likviditeten, hvis du skal købe varer længe før salget bliver betalt.

Moms og skat

En del af pengene på bankkontoen kan reelt være beløb, du senere skal afregne til det offentlige. Sæt dem ikke lig med fri likviditet.

Store investeringer

En maskine eller bil kan påvirke likviditeten langt mere i købsøjeblikket end den påvirker årets regnskabsresultat.

Lav en minimumsgrænse for bankbeholdningen

Et likviditetsbudget bliver mere anvendeligt, hvis du beslutter, hvor lav beholdningen må blive, før du reagerer. Hvis budgettet nærmer sig grænsen, kan du undersøge finansiering eller ændre driften, før problemet bliver akut.

Mulige handlinger kan være hurtigere fakturering, kortere betalingsfrister, aconto-betaling, mindre lager, udskudte investeringer eller en aftalt kreditfacilitet.

Opdater ugentligt i udsatte perioder

Et års likviditetsbudget kan være nok i en stabil virksomhed, men under opstart, sæsonudsving eller hurtig vækst kan du med fordel lave en kortere 13-ugers likviditetsprognose. Her arbejder du med de faktiske fakturaer, forfaldsdatoer og forventede betalinger.

Likviditet er et ledelsesproblem – ikke kun et bogholderiproblem

Når likviditeten bliver presset, er det sjældent nok at “bogføre bedre”. Ledelsen skal ændre timing, priser, betalingsbetingelser, finansiering eller omkostninger. Budgettet er alarmsystemet; det løser ikke problemet af sig selv.

Brug kundernes betalingsadfærd – ikke kun betalingsfristen

Hvis du fakturerer med 14 dages betalingsfrist, men dine kunder i praksis betaler efter 30 dage, skal likviditetsbudgettet bruge de 30 dage. Budgettet skal afspejle virkeligheden, ikke kontraktens bedste intention.

Opdel gerne debitorerne efter sandsynlig betaling: sikre indbetalinger, forventede indbetalinger og usikre indbetalinger. Det gør det synligt, hvor meget af den kommende likviditet der faktisk er afhængig af kunder, som allerede er forsinkede.

Fire tidlige advarselssignaler

• Bankbeholdningen falder, selvom omsætningen stiger.
• Debitorlisten vokser hurtigere end salget.
• Du udskyder leverandørbetalinger for at betale moms eller løn.
• Du finansierer løbende drift med stadig mere kortfristet gæld.

Hvis flere af signalerne optræder samtidig, bør du ikke nøjes med at håbe på næste store betaling. Lav en ny 13-ugers prognose og beslut konkrete handlinger.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en virksomhed gå konkurs med overskud?

Ja. Hvis virksomheden ikke kan betale sine forpligtelser, når de forfalder, kan likviditetsmangel blive kritisk, selvom resultatopgørelsen viser overskud.

Skal moms med i likviditetsbudgettet?

Ja. Likviditetsbudgettet handler om faktiske betalinger. Derfor skal de forventede momsbetalinger og eventuelle momsrefusioner placeres i de måneder, hvor pengene forventes betalt eller modtaget.

Hvor tit skal budgettet opdateres?

Mindst når der sker væsentlige ændringer. I en presset eller hurtigt voksende virksomhed bør du opdatere langt oftere og sammenholde med den faktiske bankbeholdning.

Gå videre med emnet

Brug de specialiserede guides nedenfor, når du vil arbejde videre med en bestemt vinkel i praksis.

• Likviditetsbudget med eksempel: Se hvornår pengene går ind og ud

Kilder og videre læsning

• Virksomhedsguiden: Likviditetsbudget
• Virksomhedsguiden: Driftsbudget
• Virksomhedsguiden: Finansiering af drift og udvikling

Senest faktatjekket 7. september 2026. Artiklen er generel information og erstatter ikke konkret økonomisk eller juridisk rådgivning.