Kort svar: Et interessentskab (I/S) er en virksomhed med mindst to ejere. Der er intet kapitalkrav, men ejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset. Det er den vigtigste sætning i hele denne guide. Hvis I vælger I/S, bør I have en skriftlig interessentskabskontrakt, før virksomheden får gæld, kunder og værdier.
Hvad er et I/S?
I/S står for interessentskab. Formen bruges, når mindst to ejere vil drive virksomhed sammen. Ejerne kan være personer eller virksomheder.
Der er ingen minimumskapital. Beslutninger træffes af ejerne, og væsentlige beslutninger kræver som udgangspunkt enighed. Formen kan derfor være enkel at starte, men enkel oprettelse må ikke forveksles med lav risiko.
Forstå hæftelsen før alt andet
I et I/S hæfter ejerne personligt, solidarisk og ubegrænset.
- Personligt: Din private økonomi kan blive berørt af virksomhedens gæld.
- Solidarisk: En kreditor kan som udgangspunkt rette hele kravet mod én ejer, selv om I internt havde tænkt gælden fordelt anderledes.
- Ubegrænset: Der er ikke et loft svarende til et kapitalindskud.
En intern aftale om, at “vi deler alt 50/50”, ændrer ikke nødvendigvis kreditorernes rettigheder udadtil. Aftalen er stadig vigtig, fordi den regulerer jeres indbyrdes forhold.
Er et I/S altid registreringspligtigt?
Hvis mindst én interessent er en fysisk person, er I/S’et ikke registreringspligtigt alene på grund af virksomhedsformen. Har virksomheden brug for et CVR-nummer for at registrere skatter og afgifter, skal den registreres. Det kan fx være moms, lønsumsafgift, arbejdsgiver eller import/eksport.
Det er derfor aktiviteten og pligterne, der kan udløse behovet for registrering – ikke kun navnet “I/S”.
Interessentskabskontrakten: de punkter I bør få på skrift
Erhvervsstyrelsen stiller en skabelon til rådighed og anbefaler en kontrakt, hvis I er fysiske personer i interessentskabet. Den bør mindst få jer til at tage konkret stilling til følgende:
1. Indskud
Hvem skyder penge, udstyr, kunder eller andre værdier ind? Er indskuddene ejernes, eller bliver de virksomhedens? Hvad sker der, hvis én ejer skal skyde mere ind senere?
2. Arbejdsforpligtelser
Skal begge arbejde fuld tid? Hvad hvis den ene bruger 50 timer om ugen og den anden 10? Uklare forventninger til arbejdsindsats er en klassisk konfliktkilde.
3. Fordeling af over- og underskud
Fordeles resultatet 50/50, efter ejerandel eller efter en anden nøgle? Hvad sker der ved underskud?
4. Ledelse og tegningsret
Hvem må indgå aftaler på virksomhedens vegne? Må én ejer alene bestille varer, optage finansiering eller indgå lange kundekontrakter?
5. Intern hæftelse
Hvordan fordeler I et tab internt, hvis en kreditor kræver hele beløbet hos én af jer? Det er særligt vigtigt på grund af den solidariske hæftelse.
6. Udtræden, sygdom, død og konflikt
Hvordan værdiansættes en ejers andel? Hvem kan købe den? Hvad sker der, hvis én vil ud, bliver langvarigt syg eller ikke længere kan samarbejde?
7. Opløsning
Hvordan lukker I virksomheden, fordeler aktiver og håndterer gæld, hvis samarbejdet stopper?
I/S eller ApS?
| I/S | ApS | |
|---|---|---|
| Ejere | Mindst 2 | Mindst 1 |
| Hæftelse | Personlig, solidarisk, ubegrænset | Som udgangspunkt begrænset til indskuddet |
| Kapitalkrav | Ingen | Mindst 20.000 kr. |
| Formalia | Relativt få selskabsretlige formaliteter | Stiftelsesdokument, vedtægter, ejerbog, ledelse, årsrapport m.m. |
Hvis I skal indgå aftaler med stor økonomisk risiko, bør hæftelsen fylde mere i valget end besparelsen ved ikke at have et kapitalkrav.
Eksempel: to konsulenter starter sammen
To konsulenter vil drive bureau sammen. Den ene kommer med eksisterende kunder, den anden med tid og specialistkompetencer. De tænker først “50/50”. Da de skriver kontrakten, opdager de, at de faktisk er uenige om arbejdstid, hvem der må give rabatter, og hvad der skal ske med kunderne, hvis én forlader virksomheden.
Kontrakten er ikke overflødig administration. Den tvinger dem til at løse uenighederne, mens relationen er god – i stedet for efter at virksomheden har fået værdi og gæld.
De farligste antagelser
- “Vi er venner, så vi behøver ikke en kontrakt.”
- “Jeg kan kun hæfte for min halvdel.”
- “Ingen kapitalkrav betyder ingen økonomisk risiko.”
- “Vi finder ud af det, hvis en af os vil ud.”
- “Vi kan begge skrive under på alt, uden at aftale grænser.”
Tjekliste før I starter
- Vi har forstået den personlige og solidariske hæftelse.
- Vi har valgt en konkret model for indskud og arbejdsindsats.
- Vi har aftalt fordeling af over- og underskud.
- Vi har aftalt, hvem der kan indgå hvilke aftaler.
- Vi har skrevet en procedure for udtræden og konflikt.
- Vi har vurderet I/S op imod ApS ud fra risiko – ikke kun pris.
- Vi har afklaret registrering for moms, ansatte og andre pligter.
Ofte stillede spørgsmål
Skal et I/S have mindst to ejere?
Ja. Et interessentskab (I/S) skal have mindst to ejere, som kaldes interessenter. Er du alene, er I/S derfor ikke den relevante virksomhedsform.
Er en interessentskabskontrakt et lovkrav?
Virksomhedsguiden anbefaler en kontrakt, når en eller flere af interessenterne er fysiske personer. Den er et centralt praktisk værktøj til at fastlægge jeres indbyrdes regler.
Kan én ejer blive mødt med hele gælden?
Det er netop konsekvensen, som den solidariske hæftelse kan have. Derfor skal hæftelsen forstås før opstart.
Læs videre om samme emne
Her er de nærmeste guider, hvis du vil gå et niveau videre i samme emne.
- Driftsbudget: Sådan ser du om forretningen kan hænge sammen
- Start egen virksomhed: Den store tjekliste før du går i gang
- Enkeltmandsvirksomhed eller ApS? 12 spørgsmål før du vælger
Kilder og videre læsning
Senest faktatjekket 7. september 2026. Artiklen er generel information og erstatter ikke konkret juridisk, skattemæssig eller økonomisk rådgivning.