Iværksættervejledning.dk
Økonomi og drift

Etableringsbudget: Sådan regner du ud hvad din virksomhed koster at starte

Kort svar: Økonomi og drift Etableringsbudget: Sådan regner du ud hvad din virksomhed koster at starte Få alle opstartsudgifter frem, før du bruger de første penge. Få alle opstartsudgifter frem, før du bruger de første penge.

Af Iværksættervejledning.dk◷ 3 min. læsetidOpdateret 16. september 2026
Startbudget: Hvad koster det reelt at komme i gang?
Økonomi og driftPraktisk guide til bedre beslutninger

Hvad denne guide fokuserer på

Denne guide går videre end grundforklaringen i Startbudget: Hvad koster det reelt at komme i gang?. Her er fokus på Etableringsbudget: Sådan regner du ud hvad din virksomhed koster at starte: hvad du konkret skal tage stilling til, hvordan du gennemfører arbejdet, og hvilke kontrolpunkter der viser, om beslutningen holder i praksis.

Tjekliste før du går videre

  • Jeg har taget konkret stilling til: stiftelse og registrering.
  • Jeg har taget konkret stilling til: udstyr og software.
  • Jeg har taget konkret stilling til: lokaler og depositum.
  • Jeg har taget konkret stilling til: markedsføring og salg.
  • Jeg har taget konkret stilling til: buffer og finansiering.

Praktiske kontrolpunkter

  1. Stiftelse og registrering: Startbudgettet viser, hvad det koster at komme i gang.
  2. Udstyr og software: Startbudgettet viser, hvad det koster at komme i gang.
  3. Lokaler og depositum: Aftal betalingsfristen før leverancen, skriv den tydeligt i tilbud og faktura, og fakturér så snart den aftalte milepæl er nået. Følg åbne poster fast og overvej aconto eller depositum, når risikoen og opgavens størrelse gør det relevant. Startbudgettet viser, hvad det koster at komme i gang.
  4. Markedsføring og salg: Startbudgettet viser, hvad det koster at komme i gang.
  5. Buffer og finansiering: Startbudgettet viser, hvad det koster at komme i gang.

Sådan vurderer du om løsningen virker

Definér på forhånd, hvad et korrekt resultat for “Etableringsbudget: Sådan regner du ud hvad din virksomhed koster at starte” er. Det kan være et lukket kontrolpunkt, en frist der er overholdt, en afstemning uden difference eller en dokumenteret beslutning. Hvis vurderingen bygger på regler eller satser, gem også den aktuelle primærkilde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor skal bufferen være?

Der findes ikke én rigtig procent for alle virksomheder. En virksomhed med store varekøb og lange betalingsfrister har typisk brug for mere buffer end en konsulent, der fakturerer forud. Brug likviditetsbudgettet til at se, hvor stort det største forventede likviditetsunderskud bliver.

Skal min egen løn med?

Du skal i hvert fald tage højde for, hvordan du privat skal finansieres under opstarten. I et selskab kan løn være en driftsudgift. I en personligt ejet virksomhed er private hævninger ikke en driftsomkostning på samme måde, men de påvirker stadig din samlede likviditet.

Er startbudgettet kun relevant før opstart?

Nej. Metoden er også nyttig ved en større udvidelse, nyt lokale eller køb af produktionsudstyr, hvor virksomheden igen får et midlertidigt finansieringsbehov.

Relaterede guides i samme emne

Brug hovedguiden til grundforklaringen og de øvrige specialguides, når du vil arbejde med en bestemt vinkel.

Kilder og videre læsning

Faktagrundlag senest gennemgået 2026-09-07. Kontrollér altid tidsfølsomme regler, satser og platformvilkår i den aktuelle primærkilde før en væsentlig beslutning.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *