Kort svar: Få alle opstartsudgifter frem, før du bruger de første penge. Et etableringsbudget samler engangsudgifterne til stiftelse og registrering, udstyr og software, lokaler og depositum, markedsføring og salg samt en buffer – og viser, hvordan beløbet skal finansieres.

Hvad denne guide fokuserer på
Denne guide går videre end grundforklaringen i Startbudget: Hvad koster det reelt at komme i gang?. Her er fokus på Etableringsbudget: Sådan regner du ud hvad din virksomhed koster at starte: hvad du konkret skal tage stilling til, hvordan du gennemfører arbejdet, og hvilke kontrolpunkter der viser, om beslutningen holder i praksis.
Tjekliste før du går videre
- Jeg har taget konkret stilling til: stiftelse og registrering.
- Jeg har taget konkret stilling til: udstyr og software.
- Jeg har taget konkret stilling til: lokaler og depositum.
- Jeg har taget konkret stilling til: markedsføring og salg.
- Jeg har taget konkret stilling til: buffer og finansiering.
Praktiske kontrolpunkter
- Stiftelse og registrering: Medregn gebyrer og eventuel rådgivning. Registrering af en enkeltmandsvirksomhed på Virk er gratis, mens stiftelse af et kapitalselskab som ApS eller A/S koster et gebyr.
- Udstyr og software: Medregn computer, værktøj, maskiner, inventar og de første betalinger til software og abonnementer.
- Lokaler og depositum: Hvis virksomheden skal have lokaler, så medregn depositum, forudbetalt husleje og indretning.
- Markedsføring og salg: Medregn fx hjemmeside, logo, materialer og de første annoncer eller salgsaktiviteter.
- Buffer og finansiering: Læg en buffer oven i, og skriv, hvordan det samlede beløb finansieres, fx med egen opsparing eller lån. Brug likviditetsbudgettet til at vurdere, hvor stor bufferen skal være.
Sådan vurderer du om løsningen virker
Definér på forhånd, hvad et korrekt resultat for “Etableringsbudget: Sådan regner du ud hvad din virksomhed koster at starte” er. Det kan være et lukket kontrolpunkt, en frist der er overholdt, en afstemning uden difference eller en dokumenteret beslutning. Hvis vurderingen bygger på regler eller satser, gem også den aktuelle primærkilde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stor skal bufferen være?
Der findes ikke én rigtig procent for alle virksomheder. En virksomhed med store varekøb og lange betalingsfrister har typisk brug for mere buffer end en konsulent, der fakturerer forud. Brug likviditetsbudgettet til at se, hvor stort det største forventede likviditetsunderskud bliver.
Skal min egen løn med?
Du skal i hvert fald tage højde for, hvordan du privat skal finansieres under opstarten. I et selskab kan løn være en driftsudgift. I en personligt ejet virksomhed er private hævninger ikke en driftsomkostning på samme måde, men de påvirker stadig din samlede likviditet.
Er startbudgettet kun relevant før opstart?
Nej. Metoden er også nyttig ved en større udvidelse, nyt lokale eller køb af produktionsudstyr, hvor virksomheden igen får et midlertidigt finansieringsbehov.
Relaterede guides i samme emne
Brug hovedguiden til grundforklaringen og de øvrige specialguides, når du vil arbejde med en bestemt vinkel.
Kilder og videre læsning
- Skattestyrelsen
- Virk
- Virksomhedsguiden: Etableringsbudget
- Virksomhedsguiden: Driftsbudget
- Virksomhedsguiden: Likviditetsbudget
Faktagrundlag senest gennemgået 2026-09-07. Kontrollér altid tidsfølsomme regler, satser og platformvilkår i den aktuelle primærkilde før en væsentlig beslutning.