Et anpartsselskab (ApS) skal indsende sin årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Følger din virksomhed kalenderåret, falder din årsrapport frist for ApS præcis den 30. juni. Overskrider du datoen, risikerer ledelsen personlige bøder og i yderste konsekvens en tvangsopløsning af selskabet i Skifteretten. Denne artikel gennemgår de præcise regler for indsendelse, hvordan du beregner din specifikke frist ud fra selskabets balancedag, og hvilke nye krav til digital bogføring du skal være klar til frem mod 2026.
Hvornår er der frist for årsrapport i et ApS?
Ifølge Årsregnskabsloven har langt de fleste anpartsselskaber en frist på seks måneder til at udarbejde, godkende og indsende deres årsrapport. Reglen gælder for alle virksomheder i Regnskabsklasse B, som dækker de fleste små og mellemstore virksomheder i Danmark. Fristen regnes fra den dag, regnskabsåret afsluttes. Denne dag kaldes balancedagen. Hvis dit selskab følger det normale kalenderår, slutter regnskabsåret den 31. december. Det betyder, at den absolutte sidste frist for at indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen er den 30. juni året efter.
Det er selskabets ledelse, der bærer det fulde ansvar for, at fristen overholdes. Erhvervsstyrelsen accepterer ikke forsinkelser på grund af travlhed hos revisor, sygdom i bogholderiet eller tekniske problemer i sidste øjeblik. Derfor anbefaler de fleste rådgivere, at du påbegynder arbejdet med årsregnskabet allerede i årets første måneder. Enkelte selskabstyper, som for eksempel børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, har en kortere frist på fire måneder, men for et standard ApS er seks måneder den faste regel.
Forskellen på årsregnskab og årsrapport
Mange virksomhedsejere bruger ordene årsregnskab og årsrapport i flæng, men juridisk set er der en vigtig forskel. Årsregnskabet er selve den økonomiske opgørelse. Det indeholder resultatopgørelsen, balancen og de tilhørende noter, som viser selskabets økonomiske sundhedstilstand. Årsregnskabet danner grundlag for den skat, selskabet skal betale, og tallene bruges også, når du skal udfylde oplysningsskemaet (det der tidligere hed selvangivelsen) hos Skattestyrelsen.
Årsrapporten er derimod det samlede, formelle dokument, som du indsender til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten indeholder selve årsregnskabet, men den inkluderer også en ledelsespåtegning, en eventuel revisorerklæring og en ledelsesberetning. Det er årsrapporten, der bliver offentligt tilgængelig i CVR-registeret, så banker, leverandører og kunder kan vurdere din virksomheds økonomi. Når vi taler om en årsrapport frist for ApS, er det altså indsendelsen af dette samlede dokument til Erhvervsstyrelsen via den offentlige portal Virk, der er tale om.
Eksempler på beregning af fristen ud fra balancedagen
Selvom de fleste danske anpartsselskaber følger kalenderåret, vælger nogle virksomheder et forskudt regnskabsår. Det kan for eksempel være sæsonprægede virksomheder, der ønsker at afslutte regnskabet i en stille periode. Uanset hvornår dit regnskabsår slutter, gælder reglen om seks måneder stadig. Herunder kan du se, hvordan fristen beregnes for forskellige balancedage.
| Regnskabsårets afslutning (balancedag) | Frist for indsendelse af årsrapport |
|---|---|
| 31. december (standard kalenderår) | 30. juni det efterfølgende år |
| 31. marts (forskudt regnskabsår) | 30. september samme år |
| 30. juni (forskudt regnskabsår) | 31. december samme år |
| 30. september (forskudt regnskabsår) | 31. marts det efterfølgende år |
Hvis fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag, rykkes fristen normalt ikke. Systemerne hos Erhvervsstyrelsen modtager digitale indberetninger døgnet rundt. Du skal derfor sikre dig, at rapporten er indsendt og godkendt i systemet inden midnat på selve fristdagen. Venter du til sidste øjeblik, risikerer du, at manglende NemID/MitID-rettigheder eller systemfejl forhindrer en rettidig indsendelse.
Konsekvenser og afgifter ved for sen indsendelse
Erhvervsstyrelsen reagerer hurtigt, hvis et ApS overskrider fristen for indsendelse af årsrapporten. Kort tid efter fristens udløb sender styrelsen et påkravsbrev til selskabets digitale postkasse. Brevet indeholder en ny, kort frist, som typisk er på otte dage eller op til fire uger, afhængigt af den konkrete situation. Hvis årsrapporten ikke modtages inden udløbet af denne nye frist, pålægges selskabets ledelse personlige afgifter.
Afgifterne er ikke en udgift, selskabet kan betale skattefrit. De pålægges det enkelte ledelsesmedlem personligt. Taksterne er fastsat ved lov og stiger, jo længere tid der går. For den første påbegyndte måned efter fristens udløb er afgiften 500 kroner per ledelsesmedlem. For den anden påbegyndte måned stiger den samlede afgift til 2.000 kroner per ledelsesmedlem. For den tredje påbegyndte måned når afgiften sit maksimum på 3.000 kroner per ledelsesmedlem. Har selskabet tre direktører registreret, vil en forsinkelse på tre måneder altså udløse samlede personlige afgifter for 9.000 kroner.
Risiko for tvangsopløsning i Skifteretten
Hvis ledelsen fortsat ignorerer kravene fra Erhvervsstyrelsen, og årsrapporten udebliver, træder den hårdeste sanktion i kraft. Erhvervsstyrelsen oversender selskabet til Skifteretten med krav om tvangsopløsning. Når et selskab sendes til tvangsopløsning, mister ledelsen straks retten til at disponere over selskabets midler. Skifteretten udpeger en likvidator, som typisk er en advokat, der overtager kontrollen med selskabet for at afvikle det og betale kreditorerne.
Det er muligt at redde et selskab fra tvangsopløsning gennem en proces, der kaldes genoptagelse. Genoptagelse kræver dog, at den manglende årsrapport udarbejdes og revideres af en godkendt revisor, uanset om selskabet normalt har fravalgt revision. Derudover skal der betales et gebyr til Erhvervsstyrelsen, og der vil være betydelige omkostninger til likvidator. Det er en dyr og tidskrævende proces, som let kan undgås ved at overholde den oprindelige årsrapport frist for ApS.
Nye krav til bogføring og årsrapport i 2026
Frem mod 2026 implementeres de sidste faser af den nye bogføringslov, hvilket får direkte betydning for, hvordan du forbereder din årsrapport. Loven kræver, at alle anpartsselskaber skal benytte et godkendt digitalt bogføringssystem. Det betyder, at alle bilag skal opbevares digitalt i systemet, og at der skal tages løbende sikkerhedskopier, som gemmes på servere i EU.
Formålet med de nye regler er at mindske svindel og gøre det nemmere at udarbejde et retvisende årsregnskab. Når alle data ligger i et godkendt digitalt system, bliver det hurtigere for din revisor eller bogholder at afstemme banken og opstille årsrapporten. Hvis du endnu ikke har skiftet til et digitalt system, er det afgørende at få det gjort i god tid inden regnskabsåret 2026. Manglende overholdelse af bogføringsloven kan føre til bøder og anmærkninger i den årsrapport, du indsender til Erhvervsstyrelsen.
Sådan indsender du årsrapporten via Virk
Selve indsendelsen af årsrapporten foregår udelukkende digitalt via portalen Virk. Du kan ikke sende en fysisk papirkopi eller en almindelig e-mail til Erhvervsstyrelsen. For at indsende rapporten skal du logge ind med selskabets MitID Erhverv. Systemet kræver, at årsrapporten indberettes i et særligt digitalt format kaldet XBRL, som gør det muligt for myndighedernes computere at læse og analysere regnskabstallene automatisk.
De fleste moderne regnskabsprogrammer kan generere en XBRL-fil automatisk. Hvis du bruger en revisor, vil revisoren typisk håndtere hele indberetningen for dig. Hvis du selv står for indberetningen, tilbyder Erhvervsstyrelsen et indberetningsværktøj på Virk, hvor du manuelt kan indtaste tallene fra dit regnskab. Værktøjet guider dig gennem de nødvendige felter for Regnskabsklasse B, herunder ledelsespåtegning og oplysning om anvendt regnskabspraksis. Husk at gemme en kvittering for indsendelsen, så du har bevis for, at fristen er overholdt.
Find hjælp til regnskabet og undgå overskredne frister
At udarbejde en korrekt årsrapport kræver tid og indsigt i gældende regnskabsregler. Mange iværksættere vælger at uddelegere opgaven for at fokusere på driften af deres virksomhed. Du kan finde en dygtig revisor eller bogholder i vores virksomhedskatalog, hvor B2B-leverandører fremviser deres kompetencer. Se for eksempel profiler som Radius Regnskab eller Hingebjerg.dk, der kan hjælpe med at sikre, at din årsrapport frist for ApS overholdes.
Har du brug for andre finansielle samarbejdspartnere, kan du finde en erhvervsbank her eller finde en forsikringsrådgiver til at dække selskabets bestyrelsesansvar. Er du selv rådgiver, kan du blive optaget i kataloget til en standardpris på 199 kroner om året. Lige nu tilbyder vi et launchpanel for advokater og et launchpanel for virksomheder med særlige fordele de første 12 måneder. Du kan læse mere om betingelserne i vores vilkår for virksomhedsprofiler og nemt administrere din virksomhedsprofil via vores selvbetjeningsportal. For at styrke din forretning yderligere anbefaler vi at deltage i iværksætterarrangementer eller at tilmelde dit erhvervsnetværk til vores samlede oversigt over erhvervsnetværk.
Ofte stillede spørgsmål om årsrapport i ApS
Kan jeg få udsættelse af fristen for årsrapporten?
Nej, Erhvervsstyrelsen giver som udgangspunkt aldrig dispensation eller udsættelse af fristen for indsendelse af årsrapport. Fristen på seks måneder er fast, uanset om selskabet oplever sygdom, revisorskift eller it-nedbrud. Den eneste sjældne undtagelse er force majeure-situationer af national karakter.
Hvem betaler afgiften for for sen indsendelse?
Afgiften pålægges de registrerede medlemmer af selskabets ledelse personligt. Det er ikke en selskabsudgift, og selskabet må ikke refundere beløbet til direktøren skattefrit. Hvert ledelsesmedlem hæfter for sin egen afgift, som kan løbe op i maksimalt 3.000 kroner per person.
Hvad sker der, hvis selskabet ikke har haft nogen aktivitet?
Selvom dit ApS har ligget stille hele året uden indtægter eller udgifter, har du stadig pligt til at indsende en årsrapport. I dette tilfælde indsender du en såkaldt nul-angivelse eller et nul-regnskab. Fristen på seks måneder gælder uændret for selskaber uden aktivitet.
Sørg for at have en klar aftale med din bogholder eller revisor i god tid før fristen udløber. Det sikrer ro i maven, beskytter ledelsen mod personlige afgifter og forhindrer, at dit selskab ender i Skifteretten.