Et ekstraordinært udbytte giver dig mulighed for at trække overskud ud af dit anpartsselskab på andre tidspunkter end ved den årlige generalforsamling. Mange virksomhedsejere oplever perioder med høj likviditet midt i regnskabsåret og ønsker at få del i overskuddet uden at vente på næste årsrapport. Reglerne for ekstraordinær udbytte aps er dog strenge, og fejl kan føre til alvorlige skattesmæk i form af ulovlige aktionærlån. For at udbetale midlerne lovligt skal du have styr på selskabets frie reserver, vurdere likviditeten og i mange tilfælde udarbejde en mellembalance.
Forskellen på ordinært og ekstraordinært udbytte i et ApS
Den primære forskel på de to typer af udbytte ligger i tidspunktet for beslutningen. Ordinært udbytte vedtages én gang om året på den ordinære generalforsamling i forbindelse med godkendelsen af selskabets årsrapport. Her tager ejerne stilling til, hvor meget af årets overskud der skal udbetales, og hvor meget der skal blive i selskabet.
Ekstraordinært udbytte dækker over alle udlodninger på ethvert andet tidspunkt af året. Det kræver afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling. En vigtig begrænsning er, at du ikke kan udbetale ekstraordinært udbytte i selskabets allerførste regnskabsår. Du skal vente, indtil den første årsrapport er officielt godkendt og indberettet. Hvis du har brug for hjælp til at stifte selskabet korrekt fra start, kan du læse mere om at blive optaget i vores netværk af rådgivere.
Krav til frie reserver og selskabskapital
Du kan kun udbetale penge, som regnskabsmæssigt betragtes som frie reserver. Frie reserver består af overskud fra tidligere år, som ikke er udbetalt, plus årets løbende overskud, minus eventuelle uafdækkede underskud. Selskabskapitalen i et ApS er lovmæssigt bundet og kan aldrig udbetales som udbytte.
Et anpartsselskab har et minimumskrav til selskabskapital på 40.000 kroner. Det betyder i praksis, at en udlodning af ekstraordinært udbytte aldrig må bringe selskabets samlede egenkapital ned under denne grænse. Ledelsen har desuden pligt til at foretage en forsvarlighedsvurdering. Selv hvis de frie reserver er store nok på papiret, må udbetalingen ikke dræne selskabet for likviditet i en grad, så det ikke kan betale sine regninger. Hvis du er i tvivl om selskabets likviditetsberedskab, kan det være en god idé at finde en bank, der kan hjælpe med at vurdere din virksomheds finansielle sundhed.
For holdingselskaber gælder der en særlig begrænsning. Et holdingselskab kan ikke udbetale ekstraordinært udbytte baseret på reserver for nettoopskrivning efter den indre værdis metode, før holdingselskabet rent faktisk har modtaget udbyttet kontant fra sine datterselskaber.
Reglen om seks måneder og krav til mellembalance
Selskabsloven paragraf 183 fastsætter klare tidsfrister for dokumentationen bag et ekstraordinært udbytte. Regelsættet bygger på afstanden mellem beslutningstidspunktet og selskabets seneste balancedag (afslutningen på det seneste regnskabsår).
Hvis du afholder den ekstraordinære generalforsamling inden for seks måneder efter den seneste balancedag, kan du bruge den seneste godkendte årsrapport som grundlag for udbetalingen. Du behøver i dette tilfælde ikke at udarbejde nye regnskabsdokumenter, forudsat at ledelsen vurderer, at selskabets økonomiske situation ikke er forværret væsentligt siden regnskabsafslutningen.
Hvis beslutningen derimod træffes mere end seks måneder efter den seneste balancedag, stiller loven krav om en mellembalance. En mellembalance er et opdateret regnskab, der viser selskabets aktuelle økonomiske situation. Den skal opstilles efter de samme regler som en normal årsrapport. Hvis dit selskab er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen forsynes med en revisorerklæring. Hvis selskabet har fravalgt revision, kan ledelsen selv opstille mellembalancen, men den skal stadig være retvisende. Mange virksomhedsejere vælger at bruge professionelle regnskabsfolk, som for eksempel Radius Regnskab, til at sikre, at tallene stemmer.
Praktisk eksempel på udbetaling midt i regnskabsåret
Forestil dig et ApS, der følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december. Det er nu september 2026, og selskabet har haft et fremragende forår. Ejeren ønsker at trække 100.000 kroner ud privat til en investering.
Da kalenderen viser september, er der gået mere end seks måneder siden den seneste balancedag den 31. december 2025. Derfor er første skridt at få udarbejdet en mellembalance. Mellembalancen opgøres for eksempel per 31. august 2026. Den viser, at selskabet har 40.000 kroner i bunden selskabskapital og 250.000 kroner i frie reserver. Likviditeten i banken er på 300.000 kroner, og der er ingen store, forestående udgifter.
Ledelsen vurderer, at det er fuldt forsvarligt at udbetale 100.000 kroner. Der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor mellembalancen fremlægges, og udbyttet vedtages. Beslutningen skrives ind i et referat, som underskrives af dirigenten. Herefter kan pengene overføres fra selskabets konto til ejerens private konto, minus den lovpligtige udbytteskat, som selskabet skal afregne med Skattestyrelsen.
Hvem beslutter udbetalingen, og hvordan dokumenteres den?
Det er altid generalforsamlingen, der har den endelige beslutningskompetence, når det gælder udbytte. I praksis er det dog selskabets centrale ledelse, altså direktionen eller bestyrelsen, der fremsætter forslaget. Generalforsamlingen kan ikke beslutte at udbetale et højere beløb, end ledelsen har foreslået eller accepteret.
I et ApS med kun én ejer afholdes generalforsamlingen ofte som en såkaldt skrivebordsgeneralforsamling. Det betyder, at der ikke afholdes et fysisk møde, men at ejeren blot udarbejder og underskriver et skriftligt referat. Referatet er et juridisk bindende dokument, der beviser, at beslutningen er truffet korrekt. Det skal indeholde dato, beløbets størrelse, og en bekræftelse af, at ledelsen anser udbetalingen for forsvarlig. Hvis du mangler en skabelon eller juridisk sparring til referatet, kan du finde hjælp via vores launchpanel for advokater.
Når beslutningen er truffet, skal den registreres. Selve udbyttet skal indberettes til Skattestyrelsen i forbindelse med betaling af udbytteskatten. Hvis der er udarbejdet en mellembalance, skal denne ikke nødvendigvis indsendes til Erhvervsstyrelsen, medmindre styrelsen specifikt anmoder om den i forbindelse med en stikprøvekontrol. Den skal dog opbevares sammen med selskabets øvrige regnskabsmateriale i fem år.
Skat af ekstraordinært udbytte i 2026
Beskatningen af ekstraordinært udbytte følger de samme satser som ordinært udbytte. Skattestyrelsen opererer med to forskellige trin for udbytteskat, som afhænger af beløbets samlede størrelse i det pågældende kalenderår.
For indkomståret 2026 betaler du 27 procent i skat af aktieindkomst op til progressionsgrænsen. Denne grænse reguleres årligt, men ligger typisk omkring 58.900 kroner for enlige og det dobbelte (117.800 kroner) for ægtefæller. Alt udbytte, der overstiger denne grænse, beskattes med 42 procent.
Det er selskabets pligt at tilbageholde de første 27 procent af udbyttet og indbetale dem direkte til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv. Dette kaldes udbytteskat. Hvis din samlede aktieindkomst overstiger progressionsgrænsen, og du derfor skal betale 42 procent af den øverste del, vil den resterende skat blive opkrævet via din personlige årsopgørelse året efter. Det er vigtigt, at selskabet overholder fristen for indberetning og betaling af de 27 procent, da forsinkelser medfører renter og gebyrer. Du kan finde dygtige rådgivere til at håndtere denne proces i vores virksomhedskatalog.
Konsekvenser ved fejl og ulovligt aktionærlån
Reglerne for ekstraordinært udbytte er ufravigelige krav i Selskabsloven. Hvis du overfører penge fra dit ApS til dig selv uden at overholde formkravene, falder hammeren hårdt. De mest typiske fejl er at udbetale udbytte uden at have tilstrækkelige frie reserver, at glemme mellembalancen når der er gået over seks måneder, eller slet ikke at udarbejde et generalforsamlingsreferat.
Når formkravene ikke er opfyldt, anser Skattestyrelsen ikke overførslen for at være et lovligt udbytte. I stedet klassificeres beløbet som et ulovligt aktionærlån. Konsekvenserne af et ulovligt aktionærlån er voldsomme. For det første skal hele beløbet betales tilbage til selskabet med en lovbestemt strafrente. For det andet udløser det ofte dobbeltbeskatning. Du bliver personligt beskattet af beløbet, enten som løn eller udbytte, fordi du har haft råderet over pengene. Samtidig skal selskabet betale selskabsskat af en fiktiv renteindtægt. Endelig kan Erhvervsstyrelsen pålægge ledelsen tvangsbøder for overtrædelse af Selskabsloven. Derfor er det afgørende at følge proceduren til punkt og prikke.
Tjekliste til korrekt udbetaling
For at undgå faldgruberne og sikre en lovlig proces, kan du følge denne systematiske tjekliste, næste gang du overvejer en udlodning:
- Tjek selskabets alder. Bekræft at selskabets første årsrapport er aflagt og godkendt.
- Vurder de frie reserver. Gennemgå det seneste regnskab for at se det præcise beløb for frie reserver. Husk at trække eventuelle udbytter, der allerede er betalt i år, fra beløbet.
- Tjek kalenderen. Tæl månederne fra den seneste balancedag. Er der gået mere end seks måneder, skal du udarbejde en mellembalance.
- Foretag forsvarlighedsvurdering. Gennemgå selskabets likviditet. Kan selskabet betale sine kreditorer, moms og A-skat efter udbetalingen?
- Afhold generalforsamling. Udarbejd og underskriv et referat fra den ekstraordinære generalforsamling, der dokumenterer beslutningen.
- Indberet og betal skat. Tilbagehold 27 procent af beløbet i selskabet, udbetal resten til dig selv, og indberet udbytteskatten på Virk.dk inden for fristen.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan jeg udbetale ekstraordinært udbytte i selskabets første leveår?
Nej. Du skal vente, indtil selskabets første årsrapport er udarbejdet, godkendt på en generalforsamling og indberettet til Erhvervsstyrelsen.
Skal en mellembalance altid revideres?
Det afhænger af selskabets revisionspligt. Hvis dit ApS har fravalgt revision, kan ledelsen selv opstille mellembalancen. Hvis selskabet er underlagt revision, skal mellembalancen have en revisorerklæring.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at lave et referat?
Uden et referat fra en ekstraordinær generalforsamling er udbetalingen ikke juridisk gyldig. Skattestyrelsen vil typisk anse beløbet for at være et ulovligt aktionærlån, hvilket medfører krav om tilbagebetaling, strafrenter og risiko for dobbeltbeskatning.
Få styr på din ekstraordinær udbytte aps proces
Sørg altid for at have dokumentationen på plads i form af et underskrevet referat, og husk at selskabet har pligt til at afregne udbytteskatten med det samme. Ved at respektere kravet om mellembalance efter seks måneder og huske forsvarlighedsvurderingen, sikrer du dig mod ubehagelige sager om ulovlige aktionærlån. En korrekt håndteret ekstraordinær udbytte aps proces kræver præcision fra start til slut. Hvis du mangler professionelle samarbejdspartnere til at sikre din virksomheds drift og regnskab, kan du oprette en profil eller finde rådgivere via vores selvbetjeningsportal.