De fleste problemer med en ejeraftale opstår ikke, fordi aftalen mangler et standardafsnit, men fordi ejerne forventer, at den kan noget, den ikke kan, eller fordi de svære emner bliver skrevet uklart eller slet ikke. Her er fem typiske fejl, hvordan du spotter dem, og hvad I gør i stedet.
Leder du efter en samlet liste over, hvad aftalen bør indeholde, så brug Ejeraftale: en enkel tjekliste. Er I i tvivl om, hvorvidt I overhovedet har brug for en, så læs Hvornår giver ejeraftale mening – og hvornår gør det ikke?
Fejl 1: I tror, at ejeraftalen binder selskabet
En ejeraftale er en privatretlig aftale mellem ejerne. Selskabet er ikke part i den. Erhvervsstyrelsen henviser til selskabslovens § 82, hvorefter ejeraftaler ikke er bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen. Bryder en medejer aftalen, er det derfor et spørgsmål mellem ejerne, som må løses ved domstolene eller ved voldgift, og ikke noget Erhvervsstyrelsen tager stilling til.
Gør i stedet: Overvej, hvilke regler der skal kunne gælde over for selskabet. Erhvervsstyrelsen nævner, at bestemmelser om overdragelse af kapitalandele, fx forkøbsret, samtykkekrav eller indløsning, kan skrives ind i vedtægterne. Få hjælp til at vurdere, hvad der hører hjemme hvor.
Fejl 2: Ejeraftalen og vedtægterne siger noget forskelligt
Ifølge Erhvervsstyrelsen står selskabsloven øverst, derefter vedtægterne og først derefter en eventuel ejeraftale. Hvis ejeraftalen og vedtægterne trækker i hver sin retning, er det vedtægterne, der gælder selskabsretligt. Ejeraftalen kan heller ikke erstatte selskabets stiftelsesdokument, vedtægter eller generalforsamlingens beslutninger.
Gør i stedet: Læs ejeraftalen og vedtægterne side om side, før I skriver under, og igen hver gang en af dem ændres. Ejeraftalen skal ikke registreres eller offentliggøres, og Erhvervsstyrelsen accepterer ikke, at den sættes ind i eller vedhæftes vedtægterne.
Fejl 3: Der står ikke, hvad der sker, når en ejer vil ud
Mange aftaler er detaljerede om samarbejdet, men tavse om udtræden. Det er netop dér, uenighederne opstår: Hvem skal købe ejerandelen, til hvilken pris, og hvornår?
Gør i stedet: Skriv konkret, hvad der sker, når en ejer ønsker at stoppe, bliver langvarigt syg eller dør, og hvordan prisen på ejerandelen fastsættes. Tag også stilling til køberet, konkurrenceforbud og tavshedspligt. Det er emner, Erhvervsstyrelsen nævner som mulige punkter i en ejeraftale. Konsekvenserne af fx konkurrenceforbud og skat ved overdragelse afhænger af jeres situation, så få rådgivning, før I fastlægger vilkårene.
Fejl 4: Opgaver og beslutninger er beskrevet for løst
“Vi hjælpes ad” er ikke en arbejdsfordeling. Hvis det ikke står klart, hvem der gør hvad, og hvilke beslutninger hver ejer må træffe alene, bliver det svært at bruge aftalen, når I er uenige.
Gør i stedet: Beskriv hver ejers opgaver og forventede indsats, hvilke beslutninger der kræver enighed, og hvad I gør, hvis I ikke kan blive enige, fx inddrager en tredjeperson. Aftal også, hvordan løn og udlodning af overskud fordeles mellem jer. Lad en rådgiver vurdere de skattemæssige konsekvenser.
Fejl 5: Aftalen bliver aldrig opdateret
En ejeraftale, der blev skrevet ved stiftelsen, passer ikke nødvendigvis, når der kommer en ny medejer, når en ejer går ned i tid, eller når virksomheden vokser.
Gør i stedet: Aftal i selve aftalen, hvornår I gennemgår den igen, fx én gang om året og altid ved ændringer i ejerkredsen.
Hurtigt tjek af jeres ejeraftale
| Spørgsmål | Hvis svaret er nej |
|---|---|
| Har vi tjekket, om regler, der skal gælde over for selskabet, står i vedtægterne? | Se fejl 1 |
| Har vi læst ejeraftalen og vedtægterne igennem sammen? | Se fejl 2 |
| Står der, hvad der sker, når en ejer vil ud, og hvordan prisen fastsættes? | Se fejl 3 |
| Er opgaver, beslutningsregler og uenighed beskrevet konkret? | Se fejl 4 |
| Har vi aftalt, hvornår aftalen gennemgås igen? | Se fejl 5 |
Eksempel (fiktivt)
Tre venner ejer et anpartsselskab, der sælger kaffeudstyr online. Deres ejeraftale beskriver grundigt, hvem der står for indkøb, webshop og bogholderi, men intet om udtræden. Da den ene vil stoppe, er de uenige om, hvad hans anparter er værd, og om de to andre skal købe dem. Havde aftalen beskrevet køberet og en metode til at fastsætte prisen, havde de haft et fælles udgangspunkt.
Ofte stillede spørgsmål
Skal en ejeraftale registreres hos Erhvervsstyrelsen?
Nej. Ifølge Erhvervsstyrelsen skal ejeraftaler hverken registreres eller offentliggøres.
Hvad hvis vi driver et I/S og ikke et selskab?
Ejeraftale bruges især om aftaler mellem ejerne af et ApS eller A/S. I et interessentskab kaldes den tilsvarende aftale typisk en interessentskabskontrakt. Erhvervsstyrelsen anbefaler en sådan kontrakt, men den er ikke et krav. I et I/S hæfter ejerne personligt, ubegrænset og solidarisk. Se forskellene i Vælg virksomhedsform: PMV, enkeltmandsvirksomhed, I/S eller ApS.
Læs også
- Ejeraftale for begyndere: det vigtigste at vide
- Sådan gør du ejeraftale i praksis
- I/S eller ApS når I er flere ejere? Fordele, risiko og aftaler
- 5 fejl mange laver med medstifter
Kilder og videre læsning
- Erhvervsstyrelsen: Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) – om ejeraftalers retsvirkning og forholdet til vedtægterne
- Virksomhedsguiden: Sådan udformer du en ejeraftale – emner, en ejeraftale kan indeholde
- Erhvervsstyrelsen: Interessentskaber (I/S)
Fejlene og rådene er redaktionelle vurderinger og ikke juridisk rådgivning. Kilderne er gennemgået 6. oktober 2026.