Iværksættervejledning.dk
Økonomi og drift

5 fejl mange laver med betalingsfrister

Kort svar: De typiske problemer med betalingsfrister opstår, når et vigtigt trin bliver sprunget over, gjort for overfladisk eller ikke bliver fulgt op. Brug denne guide som en fejlfinding: find først hvor processen knækker, ret én ting ad gangen, og kontrollér derefter om resultatet faktisk blev bedre.

Af Iværksættervejledning.dk◷ 5 min. læsetidOpdateret 13. oktober 2026Udgivet 16. september 2026
Betalingsfrister for begyndere: det vigtigste at vide
Økonomi og driftPraktisk guide til bedre beslutninger

Artiklen er skrevet af Karsten Ravnsgaard, HD i regnskab og økonomistyring, tidligere ansat hos PwC og daglig rådgiver for mindre og mellemstore virksomheder via Radius Regnskab.

Det vigtigste i denne guide om betalingsfrister

  • Tag udgangspunkt i hvornår pengene faktisk går ind og ud, ikke kun resultatet i regnskabet. Sæt en intern minimumsgrænse og aftal, hvilke handlinger der udløses, hvis bufferen nærmer sig den.
  • Aftal betalingsfristen før leverancen, skriv den tydeligt i tilbud og faktura, og fakturér så snart den aftalte milepæl er nået. Følg åbne poster fast og overvej aconto eller depositum, når risikoen og opgavens størrelse gør det relevant.

Det er ikke småting for danske virksomheder. Ifølge Intrums European Payment Report 2026 oplever 62 % af danske virksomheder, at sene betalinger påvirker deres evne til at betale egne leverandører til tiden. B2B-betalinger sker i gennemsnit 19 dage senere end aftalt. For SMV’er er det endnu hårdere: 71 % rapporterer, at forsinkede indbetalinger direkte rammer deres leverandørbetalinger.

Fejl 1: Betalingsfristen aftales ikke ved aftalens indgåelse

Mange venter med at nævne betalingsfristen til fakturaen er sendt. Det er for sent. Som det også fremgår af Virksomhedsguidens vejledning om salgsbetingelser, er det afgørende, at betalingsvilkår og frister aftales på forhånd som en del af aftalegrundlaget.

Hovedreglen mellem erhvervsdrivende er 30 dages betalingsfrist. En længere frist kræver udtrykkelig aftale og må ikke være urimelig over for dig som kreditor. En kort skabelonsætning i tilbud og ordrebekræftelse er nok: “Betalingsfrist: 14 dage fra fakturadato. Vilkåret er aftalt som del af denne ordre.”

Fejl 2: Fakturaen sendes for sent

Betalingsfristen starter typisk fra fakturadatoen. Sender du fakturaen tre uger efter levering, har du reelt givet kunden ekstra kredit uden at aftale det. Fakturér så snart leverancen eller milepælen er nået.

Ved større projekter er løbende aconto-fakturering en god løsning. Virksomhedsguiden anbefaler også at fastsætte klare betalingsbetingelser med forudbetaling eller delbetaling ved projekter med høj værdi eller lang løbetid.

Fejl 3: Likviditetseffekten undervurderes

Et konkret eksempel: Du sender en faktura på 200.000 kr. med 30 dages betalingsfrist. Inden pengene er på kontoen, skal du betale løn og moms – begge dele i samme periode. Hvis kunden betaler 19 dage for sent (det danske gennemsnit ifølge Intrum 2026), sidder du med et hul på op mod 200.000 kr. i præcis den periode, det gør mest ondt.

Husk også, at Skattestyrelsens momsfrister kræver, at momsen afregnes for perioden, uanset om kunden har betalt fakturaen endnu. Lange betalingsfrister og sene betalinger rammer derfor likviditeten dobbelt. Sæt en intern minimumsgrænse for likviditeten og beslut på forhånd, hvad der sker, hvis den nærmes.

Fejl 4: Rykkere sendes for sent eller ikke systematisk

Mange sender en rykker efter fire-fem uger og håber på det bedste. En fast procedure virker bedre: intern påmindelse dagen efter forfald, første rykker efter 5-7 dage, anden rykker efter yderligere 10 dage. Konsistens sender et signal til kunden om, at du følger op.

Ved ubestridte krav på op til 100.000 kr. kan du anvende blanketter til betalingspåkrav via Danmarks Domstole – en forholdsvis enkel og billig måde at inddrive klare tilgodehavender på uden en fuld retssag.

Fejl 5: Der skelnes ikke mellem kundetyper

Reglerne er ikke ens for alle kunder. B2B: 30 dages hovedregel, længere frister kræver udtrykkelig aftale. Offentlige myndigheder: som udgangspunkt maksimalt 30 dage fra din betalingsanmodning, ifølge reglerne om rettidig betaling hos Økonomistyrelsen. Forbrugere: andre regler gælder. Sæt dig ind i hvilken type kunde du har – det afgør, hvad du kan aftale og kræve.

Juridisk note: Denne artikel er generel information og erstatter ikke konkret rådgivning. Ved tvister, inkassosager eller usikkerhed om specifikke aftaler bør du altid søge professionel hjælp.

Hovedguide: Har du brug for grundforklaringen først, så læs Betalingsfrister for begyndere: det vigtigste at vide

Ofte stillede spørgsmål om betalingsfrister

Hvor lang betalingsfrist skal jeg give på en faktura?

Der findes ikke én fast frist for alle, men i B2B-forhold er hovedreglen højst 30 dage. Hvis du vil have en længere frist, kræver det en udtrykkelig aftale, som ikke er urimelig for nogen af parterne. Forbrugere har også som udgangspunkt krav på 30 dage, hvis intet andet er aftalt før levering.

Hvornår må jeg beregne morarente?

Har I aftalt en specifik forfaldsdag, kan du kræve rente fra denne dato. Hvis I ikke har aftalt en fast frist, kan renten typisk først kræves 30 dage efter, at regningen er sendt. Ved forbrugere er renten underlagt faste begrænsninger, mens erhvervsdrivende kan aftale en anden rente, ifølge Forbrug.dk.

Hvor stort rykkergebyr må jeg opkræve?

Over for forbrugere må du højst opkræve 100 kr. pr. gebyrbelagt rykker. Du kan maksimalt pålægge gebyr tre gange for præcis det samme krav. Der skal desuden gå mindst 10 dage mellem hver gebyrbelagt rykker, og du skal have en rimelig grund til at sende den.

Skal jeg sende tre rykkere før inkasso?

Nej, det er en udbredt misforståelse, at du skal sende tre rykkere. Du kan faktisk sende sagen videre til inkasso efter blot ét gyldigt inkassovarsel. Dette varsel skal give kunden mindst 10 dages betalingsfrist og tydeligt gøre opmærksom på den videre inddrivelse.

Må jeg kræve depositum eller forudbetaling?

Ja, du kan sagtens aftale forudbetaling, hvilket især er fornuftigt ved store eller specialtilpassede opgaver for at beskytte din likviditet. Det er vigtigt at få det skrevet tydeligt ind i dine handelsbetingelser inden arbejdet begynder. Når du modtager en forudbetaling, skal den relevante del faktureres med det samme.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *