Folketinget ændrede spillereglerne markant i 2025, og det har skabt en farlig fælde for mange virksomhedsejere i 2026. Et kapitalejerlån i et ApS er nu fuldt lovligt efter selskabsloven, men skattemyndighederne straffer det stadig hårdt, hvis du ikke kender undtagelserne. Mange ejere tror fejlagtigt, at de frit kan hæve penge i deres selskab, fordi Erhvervsstyrelsen har lempet kravene. Det er en dyr misforståelse. Denne artikel skiller selskabsret og skatteret ad, så du kan navigere sikkert i reglerne for lån mellem ejer og selskab.
Lovligt i selskabsretten, men skattepligtigt i skatteretten
Det største problem med kapitalejerlån i dag er forskellen på, hvad du må for Erhvervsstyrelsen, og hvad du bliver beskattet af hos Skattestyrelsen. Selvom selskabslovens forbud mod kapitalejerlån blev ophævet den 1. januar 2025, gælder Ligningslovens paragraf 16 E stadig uændret. Det betyder, at Skattestyrelsen som udgangspunkt beskatter lånet som løn eller udbytte, medmindre det er indgået på meget strenge markedsvilkår.
Du risikerer altså at betale op til 56 procent i skat af penge, som du teknisk set skylder selskabet og skal betale tilbage. Mange iværksættere falder i denne fælde, fordi de læser, at lånene nu er lovlige, men overser skattelovgivningen. Hvis du vil undgå ubehagelige overraskelser, kræver det grundig rådgivning. Du kan finde specialiserede advokater i vores virksomhedskatalog.
Selskabsret: Hvad siger Selskabsloven om kapitalejerlån?
Før 2025 var det ulovligt for et anpartsselskab at låne penge ud til sine ejere eller ledelsesmedlemmer, medmindre lånet kunne rummes inden for selskabets frie reserver. Selskabet skulle også have aflagt sin første årsrapport. Disse begrænsninger i selskabslovens paragraffer 210 til 212 er nu fortid. Folketinget fjernede restriktionerne for at give danske selskaber mere fleksibilitet og fjerne administrative byrder.
I dag må dit ApS gerne låne dig penge fra dag et. Du behøver ikke vente på det første regnskab. Kravet er i stedet flyttet over på ledelsens generelle ansvar. Direktionen og bestyrelsen skal vurdere, om selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab, før de udbetaler pengene. Hvis selskabet mangler likviditet til at betale sine egne regninger, må det ikke låne penge ud til ejeren. Gør ledelsen det alligevel, kan de ifalde et personligt erstatningsansvar, hvis selskabet senere går konkurs. Har du brug for hjælp til at vurdere dit selskabs juridiske beredskab, kan du se vores launchpanel for advokater.
Den nye selskabskapital på 20.000 kr. og lån
Den 27. februar 2025 sænkede politikerne kapitalkravet for at stifte et anpartsselskab fra 40.000 kroner til 20.000 kroner. Denne ændring gør det billigere at starte virksomhed, men den øger risikoen markant, når vi taler om kapitalejerlån i et ApS.
Når selskabet kun har 20.000 kroner i startkapital, er der en meget lille buffer til uforudsete udgifter. Hvis du låner 15.000 kroner ud til dig selv kort tid efter stiftelsen, har selskabet næsten ingen likvide midler tilbage. Det gør det ekstremt svært at bevise over for en domstol, at kapitalberedskabet var forsvarligt på lånetidspunktet. Du kan med fordel drøfte selskabets likviditet og lånemuligheder med din bankrådgiver. Find en bank via vores oversigt på find bank.
Tjekliste: Sådan sikrer du et forsvarligt kapitalberedskab
Ledelsen skal kunne bevise, at de har tænkt sig om, før de godkender et lån til en kapitalejer. Brug denne fremgangsmåde for at sikre dokumentationen:
- Lav et likviditetsbudget for de næste 12 måneder. Budgettet skal vise, at selskabet kan betale sine regninger til tiden, selvom pengene er lånt ud.
- Vurder selskabets nuværende forpligtelser over for leverandører, ansatte og Skattestyrelsen.
- Fastlæg lånets størrelse i forhold til selskabets samlede aktiver. Et lån må aldrig udgøre en uforholdsmæssig stor del af selskabets formue.
- Skriv beslutningen og begrundelsen ind i et bestyrelsesreferat eller et direktionsnotat. Dater og underskriv dokumentet.
Hvis du driver et holdingselskab, der låner ud til et driftsselskab, gælder de samme overvejelser. Det er ledelsens ansvar at sikre, at långiveren ikke lider skade.
Skatteret: Ligningsloven paragraf 16 E og beskatning af lånet
Mens Erhvervsstyrelsen har sluppet tøjlerne, holder Skattestyrelsen fast. Ligningslovens paragraf 16 E slår fast, at lån til en kapitalejer med bestemmende indflydelse beskattes som udbytte eller løn. Det sker på det præcise tidspunkt, hvor pengene bliver overført fra selskabets konto til din private konto.
Der findes en snæver undtagelse. Hvis lånet ydes på det, skattelovgivningen kalder markedsvilkår, slipper du for den umiddelbare beskatning. Markedsvilkår betyder, at lånet skal ligne et lån, du kunne få i en uafhængig bank. Det kræver en skriftlig låneaftale, en markedsrente og reel sikkerhedsstillelse. Sikkerheden kan være tinglyst pant i fast ejendom eller biler. Et simpelt gældsbrev uden sikkerhed er aldrig nok til at opfylde kravet om markedsvilkår. Hvis du mangler viden om, hvordan du driver din virksomhed sikkert uden om disse faldgruber, kan du overveje at deltage i et iværksætterbasis arrangement.
Bogføring og regnskab for kapitalejerlån
Reglerne for bogføring af et kapitalejerlån ApS er også blevet simplere efter lovændringerne. Tidligere krævede årsregnskabslovens paragraf 35a, at selskabet skulle binde et beløb svarende til lånet på en særlig reserve under egenkapitalen. Denne reserve for lån og sikkerhedsstillelse er nu afskaffet.
I dag bogfører du blot lånet som et almindeligt tilgodehavende under selskabets aktiver. Du skal dog stadig oplyse om lånet i årsregnskabets noter. Noten skal vise lånets størrelse, rentesatsen og de vilkår, der gælder for tilbagebetaling. Revisor vil kontrollere, at noten er fyldestgørende. Hvis du bruger en ekstern bogholder til at håndtere dit regnskab, kan du se et eksempel på en profil for en regnskabsvirksomhed her: Radius Regnskab.
Forskellen på lån til og fra selskabet
Det er afgørende at skelne mellem, hvem der låner penge af hvem. Reglerne og de skattemæssige konsekvenser er vidt forskellige.
Når ejeren låner af selskabet (kapitalejerlån)
Dette udløser de strenge skatteregler i Ligningslovens paragraf 16 E. Selskabet løber en risiko ved at låne penge ud, og skattemyndighederne ser det som en maskeret udlodning af overskud, medmindre de strenge markedsvilkår er opfyldt. Det er her, de fleste virksomhedsejere kommer i klemme.
Når selskabet låner af ejeren (indskudslån)
Dette er helt uproblematisk. Du må gerne låne dine egne, beskattede penge til dit selskab for at hjælpe det med likviditet i en opstartsfase eller en svær periode. Selskabet kan betale dig en markedsrente for lånet. Renteindtægten er skattepligtig kapitalindkomst for dig privat, mens selskabet får fradrag for renteudgiften. Sørg altid for at lave et skriftligt gældsbrev, så du kan dokumentere lånet over for Skattestyrelsen. Du kan finde inspiration til at strukturere din virksomhed ved at kigge på andre profiler, for eksempel Hingebjerg.dk.
Sådan lovliggør du et skattepligtigt kapitalejerlån
Mange ejere opdager først skattefælden, når bogholderen eller revisoren gennemgår årets posteringer. Hvis du har hævet penge i selskabet uden at opfylde markedsvilkårene, klapper fælden. Du skal betale skat af beløbet, men civilretligt skylder du stadig pengene til selskabet. Dette skaber en uheldig situation med dobbeltbeskatning, hvis du betaler pengene tilbage med midler, du allerede har betalt skat af.
Du kan løse problemet ved at udlodde selskabets tilgodehavende som et ekstraordinært udbytte. Når selskabet udlodder gælden, udligner det dit lån. Fordi du allerede blev beskattet af beløbet dengang lånet opstod, udløser selve udlodningen ikke en ny skat. Det kræver dog, at selskabet har tilstrækkelig fri egenkapital til at foretage en lovlig udlodning. Hvis selskabet ikke har overskud, kan du ikke bruge denne model, og så skal du betale pengene tilbage kontant. Får du brug for hjælp til at rette op på et ulovligt lån, kan du oprette en profil og søge rådgivere via bliv optaget.
Ledelsesansvar og forsikring
Når du som direktør godkender et lån til dig selv eller en medejer, påtager du dig et stort ansvar. Hvis lånet fører til, at selskabet ikke kan betale sine kreditorer, kan du blive mødt med et erstatningskrav. Kurator i et konkursbo vil granske, om kapitalberedskabet var forsvarligt på lånetidspunktet. For at beskytte din private formue kan det være en god idé at tegne en ledelsesansvarsforsikring. En sådan forsikring dækker sagsomkostninger og erstatningskrav, hvis du begår fejl i din ledelse af selskabet. Du kan finde en dygtig rådgiver til dette formål på vores side find forsikringsrådgiver.
Ofte stillede spørgsmål om kapitalejerlån ApS
Hvad er straffen for et ulovligt kapitalejerlån?
Siden lovændringen i 2025 er lånene lovlige i selskabsretten, så Erhvervsstyrelsen udsteder ikke længere tvangsbøder for selve lånet. Straffen falder i stedet udelukkende hos Skattestyrelsen, som beskatter beløbet op til 56 procent som løn eller udbytte, hvis markedsvilkårene ikke er opfyldt.
Kan jeg betale lånet tilbage dagen efter og undgå skat?
Nej. Skattepligten indtræder i det sekund, pengene forlader selskabets bankkonto. Selvom du fortryder og betaler pengene tilbage ugen efter, fastholder Skattestyrelsen beskatningen. Du hænger på skatteregningen uanset hvad.
Gælder reglerne også for holdingselskaber?
Ja. Hvis du som privatperson låner penge af dit holdingselskab, gælder de præcis samme skatteregler som for et driftsselskab. Lån mellem to selskaber i samme koncern, for eksempel fra et driftsselskab til et holdingselskab, er derimod fritaget for disse specifikke skatteregler. Her gælder kun kravet om forsvarligt kapitalberedskab.
Hvad betyder markedsvilkår i praksis?
Markedsvilkår betyder, at du skal stille samme sikkerhed og betale samme rente, som en bank ville kræve. Hvis du ikke kan stille tinglyst pant i fast ejendom eller lignende solid sikkerhed, vil Skattestyrelsen vurdere, at lånet ikke er på markedsvilkår. Et papir med overskriften gældsbrev er værdiløst uden reel sikkerhed.
Et kapitalejerlån i et ApS kræver stor forsigtighed i 2026. Selvom selskabsloven giver dig frihed til at låne penge af din virksomhed, fungerer skattelovgivningen som en effektiv bremse. Hvis du ikke kan stille reel sikkerhed og betale en markedsrente, koster det dyrt i skat. Sørg for at dokumentere selskabets likviditet grundigt, især hvis du driver et selskab med den lave startkapital på 20.000 kroner. Det bedste råd er at undgå lån fra selskabet til ejeren, medmindre du har en skarp rådgiver med på sidelinjen. Du kan finde dygtige rådgivere og netværk til din virksomhed ved at besøge vores erhvervsnetværk oversigt.